Om Unihockey

Floorball er en holdsport i hockeyfamilien med 5 markspillere og en målmand på hvert hold. Man spiller med stave og plastikbold med huller på en indendørsbane med 50 cm høje bander. Kampe spilles i tre perioder af 20 minutter.

Sporten organiseres i Danmark af DaFU og på internationalt plan af IFF. Der er over 270.000 (2007) registrerede floorballspillere på verdensplan. I Danmark kaldes den bedste række for herrer Floorball-Ligaen og dameligaen ligeså. Hvert år spilles der desuden en EuroFloorball Cup for klubhold, og derudover er der verdensmesterskaber hvert andet år på henholdsvis herre- og damesiden.

Sporten er meget ny sammenlignet med eksempelvis fodbold og er derfor i stadig udvikling. De grundlæggende regler stammer dog tilbage fra 1979, hvor den første floorballklub i verden blev grundlagt, Sala IBK (Sverige). De blev dog først nedskrevet i 1981 som officielle regler til kampe.

This post is also available in: English, Spanish